Om Lina

/Om Lina
Om Lina 2017-02-23T22:47:34+00:00

Hvem er kunstneren Lina Murel Jardorf?

Her vil vi fortælle mere om Lina, hvordan hun fandt sit kald… hvor og hvad der kommer til udtryk i hendes kunst. Vi går tættere på personen bag succesen og kunstneren Lina. Vi ser verdenen med Linas øjne og forsøger, at mærke hvordan hun tænker og ser verdenen. — Af Katja Hemming Hansen

Tag med på en rejse i kunstens verden… en kunstners indre om hvordan den kreative og skabende kraft tæmmes…

“Jeg er Lina”

Det værste jeg kan forestille mig ville være at skulle skjule min kvindelighed

Det var en ikke helt almindelig opvækst med en talefejl og evner af den overnaturlige slags, der blev Lina Murel Jardorfs springbræt ind i kunsten. I dag har hun en blomstrende forretning, atelier i Holte og New York hvor hun hvert år udstiller på verdens største kunstudstilling ArtExpo. Mød en kvinde hvis kunst kan få voksne mænd til at græde.

Da Lina Murel Jardorf kom til verden var det hendes far der tog imod. Omkring ham stod en kreds af afdøde, som bød hende velkommen. Sådan husker Lina fra en regressions session, hvor hun blev ført tilbage til sin fødsel.

I dag, da jeg møder Lina i ateliet på Attemosegaard i Holte, er hendes øjne grønne. Men det er de ikke altid. Nogle dage er de grå eller blå. Det forstod de andre børn ikke dengang Lina var barn. De forstod heller ikke hvorfor hun på et splitsekund kunne beslutte at de skulle gå, når de nu legede så godt. De vidste ikke at Lina ryddede værelset for at gøre plads til de afdøde. For de var sjovere at lege med.

Men der var en anden grund til at de andre børn ikke helt forstod Lina. Hun havde en talefejl. I frustration over ikke at blive forstået kogte det rødhårede pigebarn over i raseri og blev af sin mor bedt om at tegne og i øvrigt klappe i. ”I dag ville man nok kalde det tegneterapi,” griner Lina, der på denne måde fik et sprog hvor ord blev erstattet af billeder. Og heldigvis. For ellers havde undertegnede måske ikke kunne stå og beundre alle de guddommelige kvinder Lina har skabt på lærreder eller i bronze.

 I dag er Lina nemlig kunstner på fuld tid

Og lidt til. Hun har skruphamrende travlt. ”Det er jo fantastisk at få lov at prøve det,” stråler hun, ”for jeg kan lige så tydeligt huske hvordan det var ikke at vide om jeg havde penge til den næste termin.” Men i dag betaler store firmaer gerne flere hundrede tusind kroner for at pryde domicilerne med hendes kunst. De altid nøgne kvinder.

”Når jeg siger jeg maler eller skaber nøgne kvinder i bronze, så tænker folk jo sit.” Men det handler om at Lina er glødende stolt af at være kvinde. Således er hver og et stykke kunst der skabes af hendes hænder en hyldest til Moder Jord. Kunsten balancerer på en hårfin grænse mellem det ultra feminine og det pornografiske. ”For det må det ikke blive. Jeg synes selv at min kunst udstråler en sprød femininitet og kærlighed.” Hun peger hen på et af hendes billeder hvor kvindens bryst er blottet og de velformede baller strutter.

”Det her billede er et godt eksempel, for jeg synes selv det bevarer det feminine erotiske uden at blive …” Lina leder efter det rette ord. ”… vulgært.” For nok er hendes sprog i dag flydende, og ved man det ikke, lægger man ikke mærke til at hun engang imellem må finde erstatning for et bestemt ord, hun ved vil volde hende problemer.

Jeg er min kunst

”Jeg vil gerne levere noget der siger folk noget. Jeg har ingen maske på når jeg arbejder. Det er sandt, det jeg laver. For jeg er min kunst,” fortæller Lina, der fik en opgave af Sjælsø Gruppen, til hvem hun skulle lave syv skulpturer, der hver især skulle repræsentere en følelse. ”Da jeg lavede den der hedder Kærlighed, gik jeg rundt og boblede af kærlighed. Da jeg lavede Håbløshed brugte jeg tørklædet som symbol.

For mit værste mareridt ville være at blive tvunget til at skjule min kvindelighed. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig noget værre. Så jeg lavede en kvindekrop med tørklæde, håndjern og bundede fødder. Jeg kunne føle håbløsheden helt ind til benet. Da jeg skabte figuren Sorg var jeg helt opløst og genoplevede den sorg jeg selv følte, da jeg som ganske ung kvinde mistede min far. Og denne ærlighed tror jeg forløser tilskueren. Jeg har oplevet det flere gange på udstillinger. For eksempel var der en ældre herre i 70erne som brød sammen til en fernisering.

For 30 år siden havde han mistet sin kone, men han havde aldrig rigtig fået bearbejdet sorgen. Han fortalte at der ud af mine billeder strømmede sandhed, kærlighed og omsorg som havde overvældet ham fuldstændig. Nogenlunde det samme skete for en kvinde til samme fernisering. I dag kommer hun til alle mine udstillinger og arrangementer,” fortæller Lina og forsøger at finde en forklaring:

”Jeg tror det handler om, at kærlighed ofte er forbundet med forbehold. Den eneste kærlighed der ikke er med forbehold er den mellem mor og barn. Og når for eksempel disse to mennesker pludselig oplever den umiddelbare kærlighed der strømmer ud af min kunst, så overvælder det og åbner et kammer som måske har være lukket ned i mange år.”

Grib drømmen

Ikke mange danske kunstnere kan bryste sig af at have atelier og udstille i New York. Men det kan Lina. Hun har udstillet på verdens største kunstudstilling Art Expo i New York og San Fransisco, første gang i 2000 og sidenhen hvert år.

Ateliet i New York var en drøm hun havde. Hendes far lært hende tidligt, at man kan hvad man vil, hvis man virkelig vil det. ”I dag har jeg faktisk opfyldt min drøm,” siger Lina og ser misundelsesværdig tilfreds ud.

Hun funderer og lader blikket glide ud over ateliet på Attemosegaard. Store mere eller mindre færdige malerier ligger på gulvene. Overalt står de patinerede bronzekvinder og følger med, med deres forskellige udtryk. Hun stopper ved de store lyse vinduer der åbner op til en smuk og uregerlig natur. ”Jeg drømmer egentlig om at lave et mini Louisiana. Forestil dig en hestefold som en skulpturpark. Indimellem de smukke heste står fantastiske skulpturer. Jeg ville invitere forskellige kunstnere til at udstille og kombinere det hele med alternativ behandling.”

Hun holder en pause.

”Også drømmer jeg om at få børn,” siger den 43 årige kvinde. ”Heldigvis siger min læge at jeg har krop som en 30årig, så det håber jeg ikke bliver noget problem,” ler Lina.

”Skulle jeg give et råd til kvinder der gerne vil finde ind til og nå deres inderste drømme, så vil jeg sige, at kernen er selvtilliden. Opbyg din selvtillid,” siger hun med en lethed, som var det lige så simpelt som at stjæle slik fra et barn. ”Jeg har fået en gave med hjemmefra, for min mor lod mig altid vide at jeg var elsket. Men har man ikke været så heldig, må man arbejde den frem.

Kig dig i spejlet, lær at acceptere dig selv som du er. Elsk dine skavanker. Og gør det hver dag. Skriv noter til dig selv. Skriv, jeg er elskelig. Kig på dem flere gange om dagen. Til sidst tror du på det. Men det handler også om at stole på sin intuition. Hold fast i dine umiddelbare tanker og følelser. De er som regel de rigtige for dig.

Men vigtigst af alt,” siger Lina og smiler: ”Åbn dit hjerte. Tillad at elske dig selv, for så vil andre også elske dig.”

Kunstmalerier
& Oliemalerier

Kunstmalerier - Maleri af kvinde på Lina Murel Jardorf
MALERIER

Bronzeskulpturer
& Bronzefigurer

Heste skulptur i bronze på kunstner Lina
SKULPTURER

Akvareller
& Tegninger

AKVARELLER