Lotte er til at finde i Linas streg både i skulpturer, malerier og tegninger

Lina og topsvømmeren Lotte Friis

Lina er meget glad for at kunne fortælle at hele Danmarks svømmer Lotte Friis og Lina har indgået samarbejde, som du kan læse om nedenunder.

Lotte er til at finde i Linas kunst, i Linas streg både i skulpturer, malerier og tegninger, hun vil være en stor inspiration til i de fremtidige værker, som nu kan flyde videre til noget mere. Lotte vil være en slags muse, kunsten er dog stadigvæk i Linas ånd og streg – med ”hang” til fornyelse.

Kig forbi for at se processerne i atelieret og flere færdige kunstværker i Allerød, ring 23 99 18 99 for en aftale.
Nedenfor annoncen fra den lige overståede succesrige udstilling i Lyngby!

Samarbejde frem til OL i 2016

Svømmeren Lotte Friis har indgået en aftale med kunstneren Lina Murel Jardorf om et usædvanligt og spændende samarbejde.

Der er tale om et langsigtet projekt, der rækker helt frem til OL 2016 i Rio.

Lina Murel Jardorf, der til dagligt arbejder fra sit atelier på “Æbleblomst Gård” i Allerød, vil på lang sigt løbende portrættere Lotte i en række kunstværker. Lina er som kunstner kendt for at arbejde med temaerne “Kvinder – Livet – Kærligheden og Naturen”. Hun arbejder med malerier og bronzeskulpturer. Både malerier og skulpturer i såvel små som store størrelser. Linas udsmykning af “Ny Allerød Gård”, medens Sjælsøgruppen havde sit domicil der, er bemærket af mange. Hendes største skulptur, den 4 meter høje ” Opstigende Sjæle”, prydede netop indkørslen til “Ny Allerød Gård”.

Lotte fortæller: Jeg glæder mig meget til samarbejdet – ikke mindst til at se resultaterne. Første gang jeg stiftede bekendtskab med Lina og hendes kunst var til et møde i Allerød Handelsforening – og jeg faldt pladask for de meget farverige malerier. Jeg synes hele tiden, at jeg ser noget nyt i billederne. Da jeg ikke skal sidde model ( Lina har fået et halvt hundrede fotos af mig – både i vand og udenfor vand ), forstyrrer det ikke min træning i Baltimore. Jeg synes, at opgaven lød rigtig spændende og meget anderledes end det at dyrke sport. Så jeg sagde straks ja, da Lina rettede henvendelse om samarbejdet. Personligt tror jeg, at jeg kan styrkes mentalt og menneskeligt ved at sammenarbejde med Lina – ikke mindst på den kreative del, der pt. ikke er så udtalt hos mig.

Vi har også spurgt Lina, hvorfor valget af inspirationskilde er faldet på Lotte. Lina forklarer: jeg havde Allerød Erhvervsnetværk med over 60 personer til spisning og foredrag på atelieret, og her holdt Lotte Friis også et indlæg. Hun fortalte om sin svømning, og bag ved hende hang et af mine malerier. Pludselig slog det mig… det er jo Lotte på billedet! Og da jeg så de mange skønne fotos af hende i mange forskellige vinkler, så slog det mig, at det også var Lotte, som er ”Frihed” i ”De 7 følelser” – kvinden som springer i frihed op af bølgerne. Jeg tænkte, hende skal jeg ha et samarbejde med – og det lykkedes! Jeg ser meget frem til dette spændende, der rækker helt frem til OL 2016 i Rio.

Læs artiklerne i nedenstående aviser:

Politiken

Gå til Website

Allerød nyt

Gå til Website

Se også kunst og sport:

Et perfekt makkerpar – Når kampen skal vindes!

E-boks valgte Lina til at skulle lave en skulptur med hendes udtryk men med de værdier som afspejlede håndbolden og Karin Mortensen, for det var hende som skulle kåres.

Se kunst og sport